Forældredage og -weekender
Vi afholder hvert år en forældreweekend - typisk i september - samt to forældredage på en lørdag eller søndag.
Forældreweekenden er kun for dine forældre - altså ikke for søskende og bedsteforældre.. Forældrene bliver inviteret med på en friluftstur med én overnatning fra lørdag til søndag. Hvis vejret tillader det, tager vi til Bjørnø, hvor vi alle sover i telte, og der vil være forskellige aktiviteter, som man kan afprøve. Det kan være dine forældre har lyst til at prøve at snorkeldykke, at sejle i havkajak, en sejltur med vores turbåde, klatring eller bare at nyde en kop kaffe ved bålet.
Maden laver vi over trangia, og weekenden vil i øvrigt være fyldt med masser af hyggelige lege og samtaler på kryds og tværs.
De øvrige to forældredage handler mere om hvordan det går med fagene, dine fremtidsmuligheder og generel information om for eksempel rejsen til udlandet.
