Værdigrundlag og vedtægter

tl_files/indhold/articles/om-skolen/vedtaegter_0.jpgHer kan du læse værdigrundlaget for den måde, vi laver efterskole på i Korinth. Nederst kan du læse vedtægterne, som værdigrundlaget er en del af

Værdigrundlaget:

Dannelse og demokrati

På skolen ønsker vi, at eleverne udvikler sig til selvstændige og ansvarlige mennesker – at eleverne bliver til nogen, før de bliver til noget. Vi søger at styrke den udvikling ved at:

  • skabe forpligtende fællesskaber i og omkring skolen.
  • fremme selvstændighed i stedet for egoisme.
  • styrke og udbygge den enkelte elevs demokrati-kompetencer: Tolerance, indlevelse, samarbejde, dialog og refleksion.
  • give plads for undren, eftertanke og en søgen efter en større mening med tilværelsen.

Learning by doing

På skolen tror vi ikke, at færdigheder kan læres ved forklaring og demonstration alene, men først rigtigt tilegnes ved egen øvelse. Holdninger udtrykkes og udvikles ligeledes bedst og sandest gennem handlinger, og nye erkendelser nås ved dialog og refleksion. Skolens pædagogik er derfor kendetegnet ved en høj grad af “learning by doing”, hvor eleverne selv er med til at skabe også de praktiske rammer for, at skolen kan fungere.

Unge leder unge

På skolen tror vi på værdien af, at ”unge leder unge”. At unge lærer at tage vare på hinanden, vise hinanden tillid og nå egne mål – sammen. Vi stiller krav om, at eleverne er en del af et udviklende og forpligtende fællesskab. Dette fællesskab er formaliseret gennem en organisationsopbygning, der bruger grupper, såkaldte ”patruljer”, dvs. 6-8 elever med en selvvalgt leder. Patruljen kan skifte leder efter eget ønske og behov og efter, hvilken udfordring patruljen står overfor. Patruljen giver den enkelte elev et naturligt, socialt tilhørsforhold gennem hele skoleforløbet.

Friluftsliv

tl_files/indhold/articles/om-skolen/vedtaegter_1.jpgPå skolen er friluftsliv mere end kraftpræstationer under åben himmel. Friluftsliv er en værdifuld måde at være sammen på, og en ideel ramme for læring med hele kroppen:

  • et mikrokosmos, hvor det hurtigt ”afsløres”, hvem der har forstået værdien af det lærte og, hvem der ikke har - også for eleven selv.
  • en direkte og umiddelbar illustration af de basale behov som nødvendigheden af varme, mad og beskyttelse mod vejret.
  • vilkår der skærper sanserne, nødvendiggør samarbejde, inviterer til at finde på kreative løsninger, handle hurtigt og giver fysisk træning.
  • en ”legeplads” med uanede muligheder, blot legen eller aktiviteten foregår på naturens præmisser.
  • en enestående mulighed for at stimulere elevernes undren over livets mirakel og fremme et natursyn, som giver eleverne lyst til og forståelse af, at vi skal passe på vores miljø.
Vedtægter

Vedtægter

...for den selvejende undervisningsinstitution Korinth efterskole – Spejderskolen

§ 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag

tl_files/indhold/articles/om-skolen/vedtaegter_2.jpgStk. 1.Korinth efterskole - Spejderskolen er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution.

Stk. 2.Spejderskolen er oprettet 1. september 1922, og 1. august 1987 omdannet fra husholdningsskole til efterskole. Skolen har hjemsted i Faaborg kommune.

Stk. 3. Skolen ejer ejendommene: Matr. nr. 7 aq Fleninge by beliggende Kaj Lykkesvej 9, Korinth, matr.nr. 7 av Fleninge by, Kaj Lykkesvej 7, matr. nr. 7 cm Trollesvej 7 alle Korinth i Faaborg kommune; og matr. nr. 7 c Strandhuse Ulbølle beliggende Strandhuse 35 i Vester Skerninge.

Stk. 4. Korinth Efterskole - Spejderkolens formål er at drive en efterskole indenfor rammerne af de gældende regler om frie kostskoler, og med afsæt i den internationale spejderbevægelses begrebsverden og principper. I sin allermest elementære formulering udtrykker spejderlivet en tredelt forpligtelse:

  • En søgen efter et åndeligt ståsted
  • En aktiv forpligtelse overfor andre
  • En stadig forpligtelse til at udnytte og udvikle egne evner og sige til og fra overfor omgivelserne

Livssynet i spejderbevægelsen, og derfor også på skolen er kendetegnet ved en åbenhed overfor verden og en parathed og villighed til at tage nye udfordringer op, således som det udtrykkes i spejderbevægelsens universelle motto: ”Vær beredt”.

At gøre sit bedste for at indfri de mål, man har sat sig og hele tiden flytte grænserne for hvad man kan og vil.

Stk. 5. Værdigrundlaget - se øverst på siden

§ 2. Skolekreds

Stk. 1. Følgende kan være medlemmer af skolekredsen: Personer som føler tilknytning til skolen og er villige til at bidrage økonomisk via et kontingent til dens drift.

Stk. 2. Medlemskab godkendes af bestyrelsen. Afgørelsen kan forelægges for generalforsamlingen både af den, som bestyrelsen har afslået at optage og af et mindretal i bestyrelsen.

Stk. 3. Af medlemmerne opkræves kontingent en gang årligt. Medlemmernes bidrag giver ikke ret til andel i skolens overskud. Medlemmerne hæfter ikke personligt for skolens gæld.

Stk. 4. Medlemskab i 6 måneder giver adgang til på generalfor-samlingen at afgive én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 5. Skolens årsregnskab udsendes fra skolen senest 30 dage før den generalforsamling, hvor regnskabet skal behandles. Medlemmerne har endvidere ret til indsigt i drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter, byggeregnska-ber og oplysninger til brug for tilskudsberegning, der sendes til offentlig myndighed. Skolens medarbejdere har ret til indsigt i nævnte materiale.

§ 3. Skolens drift

Stk. 1.Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud, elev-betaling og økonomiske bidrag fra skolekredsen.

Stk. 2. Skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

Stk. 3. Overskud ved skolens drift tilfalder institutionen og skal i passende omfang anvendes til tilvejebringelse af kapital til imødegåelse af underskud og i øvrigt til størst mulig gavn for skolen, f.eks. forbedring af undervis-ningsmateriale, byggeforanstaltninger og lignende. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på konti m.v. som andre end skolen disponerer over.

§ 4. Generalforsamlingen

Stk. 1. Generalforsamlingen består af skolekredsens medlemmer.

Stk. 2. Generalforsamlingen vedtager ændringer i vedtægterne, jf. § 12, og træffer beslutning om institutionens nedlæg-gelse, jf. § 13. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned. Den indkaldes af bestyrelsen med mindst 30 dages varsel ved almindeligt brev til medlemmerne med mindst følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Forstanderens beretning
  4. Godkendelse af det reviderede regnskab
  5. Indkomne forslag
  6. Budget og planer for de kommende 2 år
  7. Fastsættelse af kontingent
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
  9. Valg til Spejderskolefonden, jf. dennes vedtægter
  10. Valg af revisor
  11. Eventuelt

Stk. 4. Forslag, som ønskes behandlet på ordinær general-forsamling, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 1. februar. Forslag sendes til medlemmerne senest 30 dage før generalforsamlingen.

Stk. 5. Opstilling af kandidater til bestyrelsens medlemmer og suppleanter sker ved skriftlig indstilling og med kandidatens samtykke. Indstilling skal være bestyrelsesfor-manden i hænde senest 1. februar, og bekendtgøres sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. Såfremt der, ved fristens udløb 1. februar, ikke er opstil-let flere kandidater, end der skal vælges, kan der opstil-les kandidater på generalforsamlingen.

Stk. 6. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer eller mindst 25 pct. af skolekredsens medlemmer ønsker det. Den indkaldes som ordinær generalforsamling sammen med dagsorden. Forslag, som ønskes behandlet på den ekstraordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen. Forslag sendes til medlemmerne senest 14 dage før generalfor-samlingen. I øvrigt følges de samme regler om udsen-delse, afstemning m.v. som er anført i lovene for ordinær generalforsamling.

Stk. 7. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer, når et flertal af de frem-mødte er myndige, jævnfør dog § 13.

Stk. 8. 3 medlemmer eller dirigenten kan kræve skriftlig afstemning. Ved personvalg skal afstemningen dog altid være skriftlig.

Stk. 9. Der føres protokol over det, der foretages og vedtages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten og protokolføreren og opbevares på skolen.

§ 5. Bestyrelsens sammensætning

Stk. 1. Bestyrelsen består af 7 stemmeberettigede medlemmer, hvoraf 5 vælges på generalforsamlingen af og blandt skolekredsens medlemmer. De 2 medlemmer udpeges af Det Danske Spejderkorps for en 2 årlig periode, i henhold til en samarbejdsaftale. Der udpeges samtidig en suppleant. Følgende personer kan ikke være medlem af bestyrelsen

  1. Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, for-eninger eller andre virksomheder, der udlejer ejen-domme m.m. til skolen eller kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.
  2. Advokater, revisorer og lignende rådgivere for samt ansatte i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen eller kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.
  3. Ejere af ejendomme m.m., der udlejes til skolen.
  4. Den samme person kan ikke være medlem af bestyrelsen ved to eller flere frie kostskoler inden for samme skoleform.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år ad gangen.2 medlemmer vælges i lige år, 3 i ulige år. Genvalg kan ske, dog kun indtil den pågældende er 63 år; således at ingen kan sidde i bestyrelsen efter det fyldte 65 år.

Der vælges hvert år 2 suppleanter.

Stk. 3. Medarbejdere og elever ved skolen kan ikke være med-lemmer af bestyrelsen eller deltage i valg af medlemmer

Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og have fast bopæl i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig.

Stk. 5. Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. lovens §70 stk.2 og 3 skal medlem-met udtræde af bestyrelsen. Suppleant indtræder for den pågældende resterende del af valgperioden.

Stk. 6. Bestyrelsen vælger sin formand og næstformand.

§ 6. Bestyrelsens opgaver

tl_files/indhold/articles/om-skolen/vedtaegter_3.jpgStk. 1. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen og sørge for, at der tages skyldige øko-nomiske hensyn.

Bestyrelsen er ansvarlig over for skolekredsen. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for undervisnings-ministeren, herunder for at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen og lærerne. Ansættelse og afskedigelse af lærerne sker efter indstilling fra forstanderen.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom.

Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter elevbetalingen.

Stk. 5. Bestyrelsen godkender en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed.

Stk. 6. Bestyrelsen godkender en plan for skolens årlige eva-luering af dens virksomhed i forhold til skolens værdi-grundlag.

Stk. 7. Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt driftsregnskab og status, jf. § 10, stk. 1.

Stk. 8. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om institutionens nedlæggelse.

§ 7. Bestyrelsens arbejde m.v.

Stk. 1. Bestyrelsen holder møde, når formanden eller 4 med-lemmer finder det nødvendigt, dog mindst 4 gange årligt.

Stk. 2. Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne til møde og meddeler samtidig, hvilke sager der skal behandles.

Stk. 3. Formanden leder forhandlinger og afstemninger og sør-ger for, at beslutninger herunder eventuelt afstemnings-resultat indføres i en beslutningsprotokol, som opbeva-res på skolen. Efter hvert møde underskrives protokol-len af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i protokollen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres.

Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Beslutninger om køb, salg, og pantsætning af fast ejendom træffes dog med mindst 2/3 stemmeflertal.

Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem er inhabil i sager, hvori vedkom-mende eller dennes nærmeste har økonomisk eller sær-lig personlig interesse. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger.

Stk. 6. En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvori væsen-tlige hensyn til personers eller skolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personli-ge eller interne, herunder økonomiske forhold. I øvrigt gælder forvaltningslovens kap. 8 om tavshedspligt.

Stk. 7. Bestyrelsen kan ved behandling af konkrete sager ved-rørende medarbejdere, beslutte at holde møde alene for medlemmerne.

Stk. 8. Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke personligt for skolens gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder for medlemmerne.

Stk. 9. Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden.

§ 8. Skolens daglige ledelse

Stk. 1. Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar.

Stk. 2. Ved forstanderens fravær ud over 1 måned skal der konstitueres en forstander.

Stk. 3. Forstanderen kan bemyndige en stedfortræder til at foretage retshandler, der ligger inden for den daglige ledelse af skolen.

Stk. 4. Forstanderen ansætter og afskediger medarbejderne bortset fra lærerne og foretager indstilling til besty-relsen om ansættelse og afskedigelse af lærerne.

Stk. 5. Forstanderen er omfattet af bestemmelserne i forval-tningslovens kap. 2 om inhabilitet og kap. 8 om tavs-hedspligt m.v.

§ 9 . Medarbejderråd

Stk. 1. Medarbejderrådet består af forstanderen og de faste medarbejdere.

Stk. 2 Medarbejderne er omfattet af bestemmelserne i forvalt-ningslovens kap. 2 om inhabilitet og kap. 8 om tavs-hedspligt m.v.

Stk. 3. Medarbejderrådets udtalelse indhentes i sager, som fremgår af gældende samarbejds-aftale. Forslag til om- og tilbygning, ansættelse af forstander og lærer, ved-tægtsændringer, forslag til budget herunder undervis-ningsbudget, tillægsløn og forhold der omhandler eleverne.

§ 10. Regnskab og revision

Stk. 1. Driftsregnskab og status udarbejdes hvert år inden den 1 marts. Regnskabet opstilles og revideres i overensstem-melse med gældende regler om regnskab for og revision af frie kostskoler.

Stk. 2. Revisionen skal være afsluttet hvert år inden den 15. marts, hvorefter det reviderede regnskab, bilagt revi-sionsprotokollat sendes til bestyrelsens formand. Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive det revide-rede regnskab. Medlemmerne skal samtidig afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelser-ne for medlemskab af bestyrelsen, jævnfør § 5.

Stk. 3. Regnskabsåret er kalenderåret.

§ 11. Tegningsret

Stk. 1. Institutionen tegnes af bestyrelsens formand i forening med 2 medlemmer af bestyrelsen. Tegningsretten kan ikke delegeres.

Stk. 2. Beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog med mindst 2/3 stemmeflertal, herunder formandens underskrift.

§ 12. Vedtægtsændringer

Stk. 1. Vedtægtsbestemmelser og ændringer heri skal godkendes af ministeriet.

Stk. 2. Ændring af vedtægterne skal vedtages på 2 generalfor-samlinger med mindst 14 dages mellemrum.

§ 13. Nedlæggelse

Stk. 1. Beslutning om institutionens nedlæggelse træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer for. Opnås sådant flertal ikke, kan beslutning om nedlæggelse træffes efter mindst 14 dage på en ny generalforsamling med almindeligt flertal af de mødte medlemmer.

Stk. 2. Ophører institutionen med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal den nedlægges.

Stk. 3. Nedlægges institutionen, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved likvidation godkendt af Undervis-ningsministeriet.

Stk. 4. Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af institutionens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i overensstemmelse med stk. 5.

Stk. 5. Overskydende midler anvendes med Undervisningsmi-nisteriets godkendelse til skoleformål, der støttes i hen-hold til gældende regler om frie kostskoler.

Disse vedtægter er oprindeligt vedtaget i 1997.

Vedtægtsændringerne er godkendt på generalforsamlingen i april 2000, 28.april 2001, 20 april 2002, igen den. 24.april 2004 og 30. april 2005

Bestyrelsen har foretaget en sproglig rettelse på side 1. den. 5. december 2005.

Godkendt i undervisningsministeriet 23. januar 2006 – v/Henrik Thorsager

tl_files/indhold/articles/om-skolen/vedtaegter_4.jpg